,, As a reaction to the slow moving music industry, I had an idea.”
Det er virkelig godt det her! Jeg læste teksterne på hjemmesiden, og I får virkelig portrætteret denne ”kultiverede, men forpinte kunstner” på en meget humoristisk måde. Er det meningen, at denne karakter skal eksponeres a la Sidney Lee, eller er det blot et show for særligt indviede?
Det er i hvert fald en rigtig god og morsom idé at skildre denne desperate og selvcentrerede ”sanger” på, og jeg elsker den detalje, at han konstant opdaterer sin hjemmeside i håbet om lidt respons.
Held og lykke med projektet! Jeg vil sprede budskabet om dette originale påfund.
Therese – denne “karakter” er mig – David – det er ikke et show, et påfund eller en gimmick. Jeg er en selvcentreret, desperat sanger som prøver at få opmærksomhed i et samfund som netop fokuserer på gimmick og påfund. Heldigvis findes der stadig sangskrivere og musikere som ikke vil stille op i en talentkonkurrence for at få succes, for ikke at tale om alle de andre mediestunts som Sidney Lee og hans ligesindede udfører – men derimod udtrykke hvad der kommer indefra – om det være sig på scenen, på plader eller på bloggen.
Jeg synes, det er meget interessant at du tolker det som du gør – og jeg håber at du vil vende tilbage og følge med i hvad den “kultiverede, men forpinte kunstner” finder på næste gang.
Mht. til detaljen at “han” hele tiden opdaterer sin blog i håbet om at få lidt respons – så er meningen med en blog jo at den skal opdateres ofte – hvis ikke dagligt. Blog – weblog – log, dagbog.
Fuuuuck hvor er det fedt at I gør så meget ud af det. Har lige fundet den her hjemmeside, og jeg elsker at “David” går ind og kommenterer på det indlæg. Kommer der en bog? Eller er forlagene lige så korrupte som pladeselskaberne?
Jeg prøver virkelig at forstå det her. Peter og Therese klikker sig ad omveje ind på en hjemmeside som indeholder musik, sangtekster, videoer af en fyr som spiller denne musik og en blog hvor han skriver hvad der ligger ham på sinde. Det første Peter og Therese tænker er “Fuuuuck hvor er det fedt at I gør så meget ud af det” og “I får portrætteret denne kultiverede, men forpinte kunstner på en meget humoristisk måde”.
Peter og Therese tror altså straks, at dette må være en gimmick – noget nogle reklamefolk har fundet på – eller et avantgarde online-teaterstykke.
Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, for at overbevise jer om at jeg findes. Måske skulle I komme ud og se mig spille – og dér afgøre om jeg spiller en rolle. I kunne måske også prøve en google-søgning – bare en enkelt – og se om det giver jer et hint…
“Kommer der en bog?” – really? Hvorfor skulle der komme en bog? En bog om hvad?
,, As a reaction to the slow moving music industry, I had an idea.”
Det er virkelig godt det her! Jeg læste teksterne på hjemmesiden, og I får virkelig portrætteret denne ”kultiverede, men forpinte kunstner” på en meget humoristisk måde. Er det meningen, at denne karakter skal eksponeres a la Sidney Lee, eller er det blot et show for særligt indviede?
Det er i hvert fald en rigtig god og morsom idé at skildre denne desperate og selvcentrerede ”sanger” på, og jeg elsker den detalje, at han konstant opdaterer sin hjemmeside i håbet om lidt respons.
Held og lykke med projektet! Jeg vil sprede budskabet om dette originale påfund.
- Therese
Therese – denne “karakter” er mig – David – det er ikke et show, et påfund eller en gimmick. Jeg er en selvcentreret, desperat sanger som prøver at få opmærksomhed i et samfund som netop fokuserer på gimmick og påfund. Heldigvis findes der stadig sangskrivere og musikere som ikke vil stille op i en talentkonkurrence for at få succes, for ikke at tale om alle de andre mediestunts som Sidney Lee og hans ligesindede udfører – men derimod udtrykke hvad der kommer indefra – om det være sig på scenen, på plader eller på bloggen.
Jeg synes, det er meget interessant at du tolker det som du gør – og jeg håber at du vil vende tilbage og følge med i hvad den “kultiverede, men forpinte kunstner” finder på næste gang.
Mht. til detaljen at “han” hele tiden opdaterer sin blog i håbet om at få lidt respons – så er meningen med en blog jo at den skal opdateres ofte – hvis ikke dagligt. Blog – weblog – log, dagbog.
D.
Fuuuuck hvor er det fedt at I gør så meget ud af det. Har lige fundet den her hjemmeside, og jeg elsker at “David” går ind og kommenterer på det indlæg. Kommer der en bog? Eller er forlagene lige så korrupte som pladeselskaberne?
Jeg prøver virkelig at forstå det her. Peter og Therese klikker sig ad omveje ind på en hjemmeside som indeholder musik, sangtekster, videoer af en fyr som spiller denne musik og en blog hvor han skriver hvad der ligger ham på sinde. Det første Peter og Therese tænker er “Fuuuuck hvor er det fedt at I gør så meget ud af det” og “I får portrætteret denne kultiverede, men forpinte kunstner på en meget humoristisk måde”.
Peter og Therese tror altså straks, at dette må være en gimmick – noget nogle reklamefolk har fundet på – eller et avantgarde online-teaterstykke.
Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, for at overbevise jer om at jeg findes. Måske skulle I komme ud og se mig spille – og dér afgøre om jeg spiller en rolle. I kunne måske også prøve en google-søgning – bare en enkelt – og se om det giver jer et hint…
“Kommer der en bog?” – really? Hvorfor skulle der komme en bog? En bog om hvad?